Kommunal genoptræning
Formålet med genoptræningen er, at du igen kan klare det samme som før din sygdom eller skade, eller at du klarer dig så godt som muligt hvad angår
- At bevæge dig
- Hverdags-, arbejds- og fritidsliv
Det er dig og terapeuten som aftaler målet med træningen og hvordan den skal foregå.
Den kommunale genoptræning forgår efter: Kommunal genoptræning §86 stk. 1
Træningen foregår for de fleste borgere på Sundhedscenter, Fredensvej 3b, 6650 Brørup. Her har kommunens trænende ergo- og fysioterapeuter deres base samt træningslokaler.
Træningen kan også foregå hjemme hos dig, eller på at af kommunens plejecentre, hvis terapeuten vurderer, at det giver det bedste udbytte.
Træningen foregår som:
- Hold-/samtræning og/eller
- Vejledning i hjemmetræning med opfølgning ved terapeut og/eller
- Individuel træning
Forløbene består typisk af en kombination af kontakt med terapeuten og hjemmetræning i større eller mindre grad.
Træningen kan eksempelvis indeholde:
- Øvelser rettet mod styrke, udholdenhed, balance, m.m.
- Træning i hverdagsaktiviteter
- Råd og vejledning vedr. fortsat træning
- Træning af mentale funktioner som opmærksomhed og koncentration
Træningstilbuddets konkrete indhold vurderes af terapeuten. Indholdet er tilpasset din funktionsevne og målet for forløbet.
Et træningstilbud gælder så længe der sker funktionsforbedringer, og så længe der er brug for hjælp til at nå dit mål. Træningstilbuddets varighed vurderes af terapeuten.
Alle kommunens træningstilbud er uden egenbetaling.
Vi forventer, at du medvirker til at sætte mål for forløbet. For at sikre bedst muligt resultat af genoptræningsforløbet er det vigtigt, at du deltager i det aftalte forløb.
Hvis du er forhindret i at deltage i træning til aftalte tider, skal du melde afbud hurtigst muligt og gerne dagen før.
Ved udeblivelser uden afbud afsluttes du fra tilbuddet om kommunal genoptræning.
Vi anbefaler, at du træner i løstsiddende tøj. Er du til genoptræning af dit knæ, anbefaler vi, at du træner i shorts. Vi beder dig træne i rene sko eller sandaler, som sidder fast på foden.
På Sundhedscentret er der mulighed for at klæde om og tage bad.
Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.