---
title: "Hokkaidosuppe"
date: "2026-09-24"
created: "2026-09-24"
---

[Hjem](https://traeningoglivsstil.inst.vejen.dk/)

                    [Livsstil og ændring af vaner](https://traeningoglivsstil.inst.vejen.dk/livsstil-og-aendring-af-vaner)

                    [Madhold](https://traeningoglivsstil.inst.vejen.dk/livsstil-og-aendring-af-vaner/madhold)

                    [Madopskrifter](https://traeningoglivsstil.inst.vejen.dk/livsstil-og-aendring-af-vaner/madhold/madopskrifter)

                [Hokkaidosuppe](https://traeningoglivsstil.inst.vejen.dk/livsstil-og-aendring-af-vaner/madhold/madopskrifter/hokkaidosuppe)

# Hokkaidosuppe

**Hokkaidosuppe 4-6 personer**

1 hokkaidogræskar

2 løg (eller rødløg)

3 hvidløgsfed

1 lille stump ingefær

4 gulerødder

1 æble

2 spsk olivenolie

1 tsk stødt spidskommen

2 dl røde splitlinser

8 dl grøntsagsbouillon

½ dl Madlavningsfløde

Chili

Salt/Peber

Citronsaft

Tilbehør

150-200 g Kalkunbacon i skiver eller tern

150-200 g creme fraiche eller græsk yoghurt

Græskarkerner

Fremgangsmåde

**Hokkaidosuppe**

Skyl græskar (lad skrællen blive på), halvér det og skrab kernerne ud med en ske. Skær stilken fra og skær resten af græskarret i grove tern. Skær løg i tern, hvidløgs og hak dem fint og skræl ingefær og hak det fint (eller brug støt ingefær). Skræl og skær gulerødder ud i grove skiver. Skær æblet ud i store tern.

Skyl splitlinserne i en sigte under den kolde hane.

Kog vand og rør grøntsagsbouillon i.

Varm en stor gryde op med olivenolie og svits løg, hvidløg og ingefær heri i ca. 3-4 minutter. Kom græskar, gulerødder og æble i, og steg yderligere 3-4 minutter (rør et par gange undervejs). Tilsæt spidskommen, chili, linser og grøntsagsbouillon, så grøntsagerne lige er dækket af væske.

Kog op og lad nu suppen simre under låg ved middelvarme i ca. 30 minutter. Rør et par gange undervejs. Når grøntsagerne er bløde, hæld det meste af væsken fra og blend massen med en stavblender, tilsæt væske efterbehov. Når suppen er blendet og helt cremet tilsæt da fløde. Smag den til med citron og salt/peber.

Tilbehør: Rist græskarkernerne af på en tør pande. Steg bacontern sprøde på panden bagefter.
